Salgs- og leveringsbetingelser

Vi gør det let at handle ved Redoffice Røsfeld!  


Indledning
Nedenstående betingelser gælder for alle leverancer og ordrer, medmindre der foreligger anden skriftlig aftale. Specielle betingelser fra købers side, specificeret i købers ordre, er ikke bindende for Røsfeld (herefter benævnt som sælger), medmindre sælger har erklæret sig indforstået med de nævnte specielle vilkår.


Tilbud
Ethvert tilbud gives uden forbindende og med forbehold for mellemsalg. De opgivne nettopriser er eksl. moms og eventuelle andre afgifter. Sælger forbeholder sig ret til uden varsel at ændre katalogmateriale, prislister og tilbud. De i katalogmateriale, tilbud anførte mål og andre tekniske specifikationer er af vejledende karakter, og sælger påtager sig intet ansvar for fejl i dette materiale. Ethvert tilbud er gældende i 30 dage fra tilbuddets datering, medmindre andet er angivet.


Ordrebekræftelse
Sælger har først accepteret en ordre, når skriftlig ordrebekræftelse er fremsendt til køber. Tilbud, proforma faktura og lignende er ikke bindende for sælger.
 

Forsendelse
De internationale regler for fortolkning af handelsklausuler "incoterms" gælder for de handelsudtryk, der anvendes i nærværende leveringsbetingelser. Sælger træffer beslutning om forsendelsesmåden for varer hvis andet ikke er aftalt.


Leveringstidspunkt
Sælger er uden ansvar for forsinkelser eller hindringer, der skyldes forhold, der unddrager sig sælgers indflydelse og kontrol, herunder også forsinkede leverancer fra underleverandører. De opgivne leveringstider er skønsmæssigt ansat og overholdes, så vidt det overhovedet er muligt, men sælger påtager sig intet ansvar for en eventuel forsinkelse, og en sådan giver ikke køber ret til at hæve købet, medmindre forsinkelsen overskrider 4 uger. Opgivne leveringstider gælder med forbehold over for andre ordrer, der kommer ind inden accept.

 
Reklamation
Finder køber, at der er en transportskade på varerne eller uoverensstemmelse mellem fragtbrevets angivne kvantum og det fysisk modtagne kvantum, påhviler det køber på varemodtagelsestidspunktet at fremføre et begrundet forbehold til transportøren på fragtbrevet og efterfølgende at gøre erstatningskrav skriftlig gældende overfor transportøren. Sådanne krav kan ikke gøres gældende overfor sælger medmindre sælger påviselig er ansvarlig for manglende kvantum. Såfremt køber mener, der er mangler ved de leverede varer, må reklamationen fremsættes straks efter det tidspunkt, hvor det er muligt at konstatere manglen. Transportskade eller manglende varer, reklameret efter 10 arbejdsdage regnet fra modtagelsesdatoen, accepteres ikke.

 
Returnering af standard kontorartikler
Der kan returneres varer som er i ubrudt og original emballage 30 dage efter leveringstidspunktet. Returneringer skal på forhånd aftales med vores kundeservice eller sælger og krediteres til det fulde beløb. Returfragt betales selv af kunden, hvis ikke vi har mulighed for at afhente dette med vores egne vogne.          

 

Returnering af varer som er over 30 dage efter leveringsdato, kan kun returneres i henhold til aftale med vores kundeservice eller sælger. Der tages dog et fradrag på 15 % af varens pris. Returfragten betales af kunden.
Over 60 dage tages varen ikke retur.
 

Varer som er datomærket og har mindre end 6 måneders levetid tages ikke retur efter 30 dage. Dette er f.eks tonere / fødevareprodukter som skal opbevares efter gældende forskrifter.
 

Returnering af skaffevarer.
Skaffevarer tages som udgangspunkt ikke retur, dog hvis skylden kan henvises til en fejl ved Røsfeld A/S, vil denne kunne returneres. Dette skal dog aftales med vores kundeservice eller sælger.
 

Betalingsvilkår
Sælgers betalingsbetingelser fremgår af ordrebekræftelsen. Ved forsinkelse af betalingen - uanset årsag og erstatningsansvar - er sælger berettiget til at beregne sig et rentetillæg, som oplyst på fakturaen. Rentetillægget kan ændres uden varsel. Aktuel rentetillæg kan oplyses af vor administration på forlangende. Sælger er berettiget til at beregne et gebyr for eventuel fremsendelse af påmindelsesskrivelse ( r ). Køberen er ikke berettiget til at tilbageholde betaling på grund af eventuelle modkrav, som sælger ikke har anerkendt. Reklamationer over mangler eller forsinket levering berettiger ikke køberen til at tilbageholde betalingen.


Ejendomsforbehold
Sælger forbeholder sig ejendomsretten til det solgte, indtil betalingen af det fulde fakturabeløb har fundet sted.
 

Prisændringer
Sælger forbeholder sig ret til at regulere de accepterede priser i tilfælde af kursændringer, materialestigninger, ændringer i arbejdslønninger, statsindgreb eller andre forhold, som ligger uden for sælgers indflydelse.

 
Produktændringer
Sælger forbeholder sig ret til uden varsel at foretage ændringer i sine produkter, såfremt dette kan ske uden at ændre aftalte tekniske specifikationer. Dette gælder også allerede bestilte produkter.

 
Oplysninger
Sælger påtager sig intet ansvar for mulige fejl i kataloger, brochurer og andet trykt materiale eller for eventuelle fejlfortolkninger af de heri givne oplysninger. Forslag, rådgivning og anden service udover det, der er indeholdt i sælgers kataloger, brochurer og andet trykt materiale, anvendes af køberen på dennes eget ansvar. Tegninger, beskrivelser, konstruktionsforslag og lignende udfærdiget af sælger må ikke uden skriftlig tilladelse kopieres eller videregives til tredjemand.

 
Reklamationsfrist
Sælger følger gældende danske og EU regler vedrørende reklamationsforpligtelser. Sælger yder som minimum 2 års reklamationsret med 6 måneders formodningsregel hvis andet ikke er aftalt. På enkelte varer kan der være fabriksgarantier som rækker ud over de lovpligtige reklamationsbestemmelser. Disse vidtgående garantier oplyses i hvert tilfælde på de enkelte varer.


Force majeure
Skulle levering være forhindret på grund af force majeure, fritager det sælger for ethvert ansvar og sælger forbeholder sig ret til helt eller delvis at annullere aftalen, eller udskyde leveringen med den af forhindringen forårsagede forsinkelse udover den i aftalen fastsatte leveringsfrist. Under force majeure henhører bl.a. arbejdskonflikter, krig, militærindkaldelse, blokade, afspærringer, politiske uroligheder, statsindgriben af hvilken som helst art, mangel på drivkraftmiddel eller omstændigheder i øvrigt, som ligger uden for sælgers kontrol, og som påvirker sælgers muligheder for at opfylde sine leveringsforpligtelser.

 
Tvistigheder
Sælger har ret til at bestemme, om tvivlsspørgsmål af hvad art nævnes kan, som måtte opstå i forbindelse med denne aftale, skal afgøres ved voldgift eller domstol. I tilfælde af, at sælger vælger at lade sagen afgøre ved voldgift, forpligter parterne sig til at underkaste sig afgørelse truffet i Danmark. Såfremt køber har domicil i udlandet, skal voldgift afholdes i overensstemmelse med de af De Internationale Handelskammer givne regler (ICC voldgift i København). Såfremt sælger vælger retslig afgørelse, skal alle tvistigheder afgøres efter dansk ret i civilretten i Århus.


Særligt om ansvar vedr. IT og Elektronik
Røsfeld A/S har uanset hvordan varen er blevet købt ikke rådgiveransvar. Røsfeld A/S har ikke ansvar for om varen passer til behovet og tekniske forhold i øvrigt. For rådgivning vedr. IT og print udstyr henvises til Røsfeld IT A/S.

Røsfeld A/S påtager sig ikke ansvar for tab af data eller programmer i forbindelse med undersøgelse af reklamationer eller reparationer. Inden indsendelse af udstyr skal der være taget en fuldstændig backup af samtlige data på det indsendte udstyr.
Efter aftale foretages installation, reparation, geninstallation, fjernelse af virus mv. af Røsfeld IT A/S mod beregning.

Der må ikke ligge personlige data på udstyret. Varer kan ikke returneres, hvis software eller serienummer er registreret på producentens hjemmeside. Vi tager kun software retur i uåbnet stand, da vi således kan være sikre på, at licensen ikke er benyttet. Det vil sige, at hvis plomberingen er brudt, tager Røsfeld A/S ikke software retur. Software der købes som licenser med download fra internet kan ikke returneres til Røsfeld A/S. Telefoni og GPS udstyr kan ikke returneres, hvis software eller Imei-nummer er registreret på producentens hjemmeside. Småelektronik i blisterpakker tages ikke retur såfremt emballagen er åbnet.

Røsfeld A/S påtager sig ikke ansvaret for, at vores varer forårsager indirekte skade eller følgetab, driftstab, tab af arbejdsfortjeneste, løn, indtægter, opsparing, tab, som kunne være undgået ved rimelige foranstaltninger, herunder sikkerhedskopiering af alle data. Skader på grund af force majeure dækkes ikke.

Røsfeld A/S påtager sig intet ansvar som følge af køberens retsforhold over for tredjemand. Røsfeld A/S påtager sig ikke noget ansvar for forsinkelse.


Miljøtillæg
Vi pålægger et miljøtillæg på 29.00 kr. ekskl. moms pr. ordre. Dette gælder dog ikke møbelordrer, som udregner miljøtillægget på baggrund af flere faktorer. Kontantkøb på E-shoppen er ligeledes fritaget.


Salg til udlandet
Vi sælger ikke til udlandet og forbeholder os derfor ret til, at annullere kontantordrer i E-shoppen med leveringsadresse der ikke er dansk.